Guldsmeden er unik

guldsmed_blad
Elsker du også guldsmede og sommerfugle? Bliver du også berørt, når disse smukke væsener flyver rundt i nærheden af dig?
 
De minder mig om alle de fine energier, der er i verden, og som de fleste ofte overser i den travle hverdag.
 
Guldsmeden er et forvandlingssymbol ligesom sommerfuglen. Guldsmedens larver lever i vandet - sommerfuglens larver lever på jorden - men de forpupper alle på et tidspunkt. Larverne bliver til smukke vingede dyr. Dyr som vi kan nyde, og forbinde os til. Spiritisterne har altid brugt larven og sommerfuglen til at skildre dette smukke skift. 
 
Vi mennesker, som lever her på jorden, vi forandre os også, og lærer igennem de udfordringer livet byder på. I medgang og modgang, i dualitetens favn lærer vi måske at finde balancen. Lærer at flyve ud på egen hånd. 
 
En dag har vi gjort, hvad vi kunne og slipper kroppens tyngde, og så udfolder vi os, som de væsener vi i virkeligheden er - slipper sjælen fri. 
 
Sjælen er jo essensen af hvert menneske, selvom mange stadig tror, det er kroppen. Du er en sjæl, der lige nu er inkarneret i en krop. Ikke en krop, med en sjæl.
 
Så når sjælen slipper kroppen, drager den videre, til det åndelige hjem. Her er alt åbenbart. Her kan man ikke gemme dig bag et dyrt jakkesæt. Så er man ren essens, af det der er dig. 
 
Her i ‘sjæleland' kan du fundere over, hvordan var du som menneske overfor andre mennesker? Hvad var dit livsformål? Hvordan handlede du? Hvad var intentionen for dine handlinger?
 
Måske er det her, det virkelig går op for dig, at det er de små og nære ting, der virkelig betyder noget.

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!