Blog

Sundhedssystemet vakler

Hvorfor er der ikke nogen der sætter spørgsmålstegn ved vores eget sundhedssystem, der er ved at slå os ihjel?
Der skal spares og skæres ned – sundhedspersonalet løber stærkere og stærkere og kan slet ikke nå at give den omsorg der er brug for.
Der er medicin der ikke tilbydes patienter, fordi der ikke er råd?
Er der nogen der er i lommen på medicinal industrien? Hvem bestemmer prisen? Det er lidt af en guldkalv de (medicinal industrien) malker løs på.
Det er os der betaler. Og det er os der betaler prisen, når vi skal igennem systemet, hvis vi er så uheldige at blive syge.

Tro eller videnskab?

Himlen er strålende blå og smuk. Vinden er april kold. Når jeg ser ud i haven så pibler det op alle steder med tulipaner, løjtnantshjerte og skvalderkål. Og anemonerne står stadig og vinker til mig fra hækkanten og fra hjørnet med hængebirken.
Ahhh jeg opfyldes af glæde og optimisme. Endnu en omgang i livets cyklus.
Den anden dag læste jeg en fantastisk artikel om nærdødsoplevelse og tro og tvivl. Forfatteren er Cathrine Ertmann og artiklen var i Jyllandsposten. Hun formulerer det, som jeg har tænkt det i mange år, men bare ikke har kunne sætte ord på på så fin en måde.
Et uddrag her:
Hvorfor skulle nærdødsoplevelser ikke være ægte?

Jeg er forelsket i Livet

Solen skinner, fuglene fløjter. Der er stadig koldt, men det gør ikke noget. Mærk hvordan en dyb vejrtrækning og den friske luft gør godt i lungerne. Ja i hele kroppen og sjælen.
Den anden dag, var det samme slags vejr, jeg gik forbi en hæk, som var fyldt med gråspurve. Sikke et orkester. Først forstod jeg ikke helt hvor lyden kom fra, fordi det var så intenst, indtil jeg fik øje på dem der inde i hækken.

Her uden for mit vindue går en håndværker og renoverer min garage. Den bliver så flot. Og så er der kommet elektrisk hejseport på.

Er det ikke lige rigelig luksus? Nej overhovedet ikke, det får mig til at juble hver gang jeg kommer hjem. Jeg nærmer mig porten og trykker på fjernbetjeningen, og lige så stille bevæger porten sig op. Op, op, op og så kan jeg køre direkte ind i garagen.

Forandring fryder

Udvikling bremses ofte af at vi har svært ved forandring.

Vi ønsker brændende denne udvikling, men er ikke meget for forandring. Fordi det er trygt, at gøre det som vi altid har gjort det. Man ved hvad man har, og ikke hvad man får.

Det nye er svært. At tilegne sig nye egenskaber/vaner sker over tid. Og succeserne kommer først, når vi tør komme ud af vores komfort zone.

Vores komfort zoner inddeles i 3, en grøn, en gul og en rød

Den grønne er, den vi er i, når vi er trygge

Den gule er, når vi er ude i noget nyt, vi er lidt nervøse, skal gøre noget ud over det sædvanlige. Gå til eksamen eller holde en tale i en forsamling.

Den usynlige grænse

 På vinger bæres vore tanker

gennem tid og sted.

Vi ved ikke hvor de ender

men frugtbarheden har de med.

Den sunde fornuft - og hvor langt ude er egentlig for langt ude?

Den sunde fornuft. Hvad er det for en størrelse?
Det kommer lidt an på hvem du spørger, men det handler rigtig meget om at holde benene på jorden, efter min mening.
Det kan være en lille smule svært i det øjeblik du åbner døren ind til det spirituelle/åndelige univers, fordi det ikke umiddelbart kan vejes og måles.
Du mærker; hører; ser; dufter; fornemmer; føler…
Men det er faktisk rigtig vigtigt at huske.

Kalajdoskopet

Hvornår har du sidst set i og leget med et kalajdoskop? Da du var barn. Måske skulle du prøve igen.
Livet er en kalajdoskopisk rejse, hvor glæder og sorger flettes sammen i et smukt mønster.
Hele tiden med en fornemmelse af en underliggende sammenhæng, men uden at forstå den.
Når du drejer på skiven, forandrer mønstrene sig, et nyt unikt møster dukker op.

På et splitsekund, kan alt det du ser ændre sig.
Det du tror der er dit, er der pludselig ikke mere.
Det du i mange år har længtes efter, er pludselig til stede i dit liv.
Få nuancerne med, hver dag. Selv på en grå dag, kan du opleve "50 shades of grey"

En oplyst mester

Der kom den igen. bzzzzz bzzz.
Fluen som pludselig i en november storm dukkede op i min stue. Søgende efter lyset og sikkert også varmen, på sådan en bidende kold dag, hvor vinden rusker i træerne og flytter rundt på skraldespanden i indkørslen.
Men det er ikke kun fluer og andre insekter der søger mod lyset. Det gør vi mennesker også. Fra den dag vi første gang bryder ud af mørket, efter 9 måneder i varme og tryghed, ud i et altopslugende lys. Det lys som vi med tiden bliver så afhængige af, at vi ser det som vores ret, vores privilegium.

Fejltastisk

I dag tales der om at være fejltastisk. Det har nok egentlig været på vej længe, som modpol til det fantastiske og fejlfri, som bl.a. reklamen udsætter os for.
Det med at være menneskelig (dermed have fejl). Det har været pakket ind i alle mulige indpakninger. Spirituelle - , terapeutiske- , religiøse- indpakninger
Ingen er perfekt. Nej tvært imod. Og nu er det blevet IN. Det bliver et adelsmærke at være fejltastisk. Det er vel nok dejligt befriende.

TRO SKAB

Når jeg skriver troskab, kommer de fleste mennesker til at tænke på ægteskab, og der om er det også oftest brugt. Men jeg vil gerne udfordre dig i at bruge det i forbindelse med dig selv - at du skal være TRO overfor dig selv, og der igennem SKABE det liv; det job; det forhold, ja i alle livets sammenhænge, det du ønsker.
Livet er fyldt med kompromisser og det er smukt, men vil du være autentisk og skabe noget der er dig. Det du fuldt og helt står for, så brug TRO på dig selv og SKAB. Der hvor du brænder igennem, hvor der virkelig er noget på spil, der kan du skabe. Slip alle begrænsende tanker om hvad du ikke kan; ikke bør; ikke tør
Vær dig selv.... Vis verden hvem du er og hvad du tror på?

Skovens små mirakler

Jeg kørte igennem skoven den anden dag, og hvor var det en berigende oplevelse. Det var sidst på dagen, men da vi lige har passeret midsommer er der stadig længe lyst.
Det var som om skoven omfavnede mig, mens jeg snoede mig igennem den. Jeg blev draget af dens grønne skønhed. Dens ligefremme imødekommenhed.
Jeg lod mig forføre. Mærkede nærheden og omsorgen som skoven gav mig. Den åbnede sprækker indtil minder jeg for længst havde glemt. Minder om min barndoms oplevelser i skoven.

Lyset er på vej

Sneen daler ned over os og de små snefnug fortættes og samler sig i dyner af sne, der ligger sig over landet. Det ser så smukt ud.
Børnene elsker det, for det giver mulighed for leg og kælketure i sneen. De voksne håber bare der ikke kommer for meget – det er så besværligt.
På min rude skabes små iskrystaller, der danner de smukkeste mønstre og sender sit strålende lys ud i vintermørket.

Alt forandrer sig

Alt forandrer sig i vores liv. Fra vi er ganske små og helt til vi dør. Også kaldet udvikling.
Vi får hele tiden nye udfordringer, der passer til det udviklingstrin vi er på. For det meste bryder vi os ikke om det, da vi bedre kan lide det trygge og gode vi kender.
Det er trygt og godt, fordi vi kender det.
Alt det nye kender vi ikke. Og det gør os usikre, kan vi klare det? Og sikkert derfor holder vi fast i det som er, men måske er det nye langt bedre?
Vi burde favne det nye og ukendte med interesse og åbne arme, for det vil tilføre os noget. Også selvom vi ikke på forhånd ved hvad det vil tilføre os.
Bare tænk på hver år i skolen, når du skulle starte et klassetrin højere. Du startede hver gang ved nul og lige så stille kom viden, forståelse og sikkerhed.
Sådan er det også i livet.

Om at være i flow

Så kom sommeren da godt nok - og det gik stærkt. Lige fra vinter til sommer på én gang. Og sådan er det bare nogen gange. Noget man længe har længtes efter – pludselig er det der. Som om alting pludselig faldt i hak. Som så meget andet i livet, pludselig er det der.
Ihhh hvor jeg elsker det, nyder det i fulde drag. Rækker ud og tager i mod. ”Livet rækker hånden ud, jeg tager i mod, som et sommer stjerneskud, jeg tager i mod”. (kan du høre mig synge? Det er Thomas H.) Så er jeg i flow.
Man siger: ”Når eleven er klar, så kommer læren”. ”Når du har ro i dit sind, så er det ro du tiltrækker”.

Sensommer superlove
L.O.C spiller i rådhusparken. Tyvstart på Aarhus festuge, siger de.
Frederiks Alle er spærret af og folk valfartet til. Alle aldersklasser. Al slags påklædning. Mange i meget lidt, fordi denne aften er den varmeste denne sommer.
Hånd i hånd kommer de, nogle med klapvogne og børn. Og så er der dem der går alene med mobilen mod øret, så er de jo ikke alene. Det er tid til at finde én at holde i hånden.
Luften er fuld af forventning. Love is in the air…