Bettinas Blog

Vi er i mellem ”aldrig mere” og ”ikke endnu”.
Ja, det er rigtigt.
Og sådan føles det også, når jeg mærker efter.
Et vakum.
Der er noget, vi skal efterlade (en måde at være i verden på), og noget nyt vi skal lære at rumme.
Der er noget mere, som vi skal se/forstå dybden af.
Det skal nok blive godt, men forandring er ikke det, vi holder allermest af.
Vi siger nok, ja tak, vi vil gerne have der sker noget nyt, men når det kommer til stykket, gør vi det, vi altid har gjort.
Der skal virkelig stærke kræfter …

Tanker i en corona-tid – tanker om hvorfor og hvad

Alting forandre sig, og rigtig meget er, som det plejer at være. Men de fleste har denne stærke følelse, af at være begrænset. HUSK, når alting ændre sig, kan alting forandres. (Tænk det ind i dit liv – er der noget du gerne vil ændre, så er det nu)

Vi vil gerne forandring, siger vi. Specielt forvandling, men vi vil helst gøre, som vi plejer at gøre.

Alt forandrer sig i vores liv. Fra vi er ganske små og helt til vi dør. Også kaldet udvikling.

Vi får hele tiden nye udfordringer, der passer til det udviklingstrin vi er på. For det meste bryder vi os ikke om det, da vi bedre kan lide det trygge og gode vi kender.
Det er trygt og godt, fordi vi kender det.

Alt det nye kender vi ikke. Og det gør os usikre, kan vi klare det? Og sikkert derfor holder vi fast i det som er, men måske er det nye langt bedre?

Vi burde favne det nye og ukendte med interess…

Solen skinner, fuglene fløjter. Der er stadig koldt, men det gør ikke noget. Mærk hvordan en dyb vejrtrækning, og den friske luft gør godt i lungerne. Ja i hele kroppen og sjælen. Den anden dag, hvor det var samme slags vejr, gik jeg forbi en hæk, som var fyldt med gråspurve. Sikke et orkester. Først forstod jeg ikke helt, hvor lyden kom fra, fordi det var så intenst, indtil jeg fik øje på flokken, derinde i hækken.

Her uden for mit vindue går en håndværker, og renoverer min garage. Den bliver …