Spirituel healing

Healing og åndelige hjælpere (5)

I skrivende stund 5. juli 2022 Hold da op hvor tingene hele tiden forandre sig. Først er der tour eufori og glade mennesker alle steder. Alle festivalerne afvikles til lige med landsstævne. For pludselig at blive afbrudt af skyderi i indkøbscentret Fields i København, hvor også en Harry Styles koncert i Royal Arena aflyses.

Man siger, at de ting der sker, er et symptom på landets tilstand.
Vi kan pege fingre af politikerne, som i hvert fald har et ansvar og psykiatrien, som mangler ressourcer og forældrene der ikke var der.
Men har det noget med dig at gøre?
Har du et ansvar? I tanker, ord eller handlinger?
Jeg håber, at vi alle vil forstå, at der er noget som vi skal lære.
Livet er dyrebart og fantastisk. Ikke bare dit og mit, men alles liv.
Mine tanker går til ofrene, de involverede og deres familier.

Så gad vide hvad denne sommer kommer til at handle om?
Finde glæden og friheden igen, på trods af verdens foranderlighed.
Ønske om en ny måde at være i verden på.
Heale gamle ubalancer eller sår.


Jeg arbejder med spirituel healing, og vil fortælle dig lidt om det her. Det er helt unikt

”Kend det, som er foran dit ansigt, og det, som er skjult for dig, skal blive åbenbaret for dig” – THOMAS EVANGELIET.
Helbred andre, helbred dig selv. Helbred dig selv og vis vejen.

Spirituel Healing er for mig den mest rene form for healing. Fordi energien kommer fra den åndelige verden og jeg blot er kanal/formidler.
Den som udøver er et medie (en healer), som energien (kraften) kanaliseres igennem. Vedkommende stiller sig til rådighed og lader sin kontakt/healerguide/team der er tilknyttet arbejde gennem sig.

Når jeg arbejder som healer, stiller jeg mig til rådighed for at formidle energi fra den åndelige verden. Jeg starter altid med mit ritual i form af bøn og fokus.   

Nogen taler om at energien kommer som en bølge. Jeg oplever, at energien kommer til stede i min krop og jeg mærker det tydeligt summe i mine hænder. Jeg står med hænderne fuldstændig afslappet ned langs siden og pludselig er det der. Så er jeg klar til at lade energien strømme igennem mig.

Alle healere har en healingshjælper eller et helt team tilknyttet. Disse arbejder tæt sammen med healeren. Klienten vil kunne opleve, at der arbejdes flere steder på kroppen, selv om du måske står ved hovedet og skuldrene. Det er ret fantastisk.

I bund og grund handler healing, om at stille sig til rådighed for formidling af energi og hjælpe andre mennesker. Være kanal/energi formidler – helt uden forud bestemte resultater, men en bevidst væren. Ren kanal uden indblanding. Der sker det der er muligt under de tilstedeværende betingelser. Alt er muligt, hvis healeren lader det! Og energierne kommer altid fra den åndelige verden.

For mig er det vigtigste i denne proces energien. Dernæst mediet/kanalen/formidleren og modtageren.
Af respekt for den åndelige verden gennemstrømmer de healingsenergier der arbejdes med, helt uden mediets deltagelse. Det er det åndelige team der ved hvad der er bedst for klienten. Mediet/kanalen/formidleren stiller sig til rådighed og lader energien strømme igennem sig.

Healeren skal ikke dirigere den et bestemt sted hen eller kloge dig på dit og dat. Ikke stille diagnoser, men lader teamet arbejde og være åben og formidle energien. Healeren er energiformidler.
Der skal heller ikke vedblivende bedes bøn, opremse det ønskede resultat, men blot give slip og lade energien arbejde.

Healingsenergien er kærlighed – kærlighedens vibration/kraft kan lindre og nogen gange helbrede. Hvis patienten arbejder med og finder årsagen til at sygdommen/ubalancen opstod i første omgang. Afbryder dårlige vaner og skaber nye gode vaner, så er muligheden til stede.
Healing er eminent til at lindre, støtte, styrke, opbygge, forstærke, samle, løfte vibrationerne.

Når ubalance er til stede i kroppen, af den ene eller den anden grund, er det tid til at se indad.
Du kan aldrig vide hvornår fuld helbredelse er muligt. Miraklernes tid er ikke forbi, men man kan ikke love et mirakel. 

Healings energien kan være både kold og varm. I folkemunde taler vi ofte om at have ”varme hænder” og associerer det med healing.  I mange asiatiske skoler inden for healing repræsenterer varme healing fra jorden og kulde healing fra himlen. Det ene er ikke bedre eller dårligere end det andet.

Book en healing: Healing & samtale med Bettina - Bettina Thomsen

Når du booker en healing hos mig, kan det være fordi du har brug for energi, for at forandre en tilstand og komme videre, eller for at finde ind til den autentiske dig og finde din vej.

Du ved, der er noget, der er større end dig, og den kraft vil du gerne forbinde dig med for at nå dit højeste bedste.

Jeg stiller mig til rådighed for at formidle den energi og du har ansvar for at arbejde med og forvandle det der står i vejen for at nå målet.

Du kan forvente:
Indledningsvis taler vi om hvad det handler om  (får du healing i et forløb, bruger vi mindre tid på den indledende samtale i de efterfølgende healinger).
Healingen foregår, hvor du ligger på en briks, og jeg er omkring dig mens healingen foregår.
Afsluttende samtale.

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!