Livsopgave / livsformål

Livsopgave livsformål

Februar 2024 og denne dag er en af dem man lægger mærke til fordi solen skinner, selv om dagen startede med snevejr.
Solen skinner så meget, at det er tydeligt, at der trænger til at blive pudset vinduer
På trods af det, mærker jeg glæden indeni og nynner, som en forårs-kåd solsort. ”Jeg vil male dagen blå, med en solskinsstribe på…”

Det sætter meget i gang i mig. Glæden ved livet; livets udfordringer; tanker om livsformål og livsopgaver
Vi lever alle et liv i de rammer vi har fået og skabt ud fra de mønstre vi har taget med os fra opvæksten
Måske har vi hen af vejen mødt nye og bedre måder og lavet ændringer til det bedre . Eller måske er der sket ting i vores liv, som har gjort, at tingene ser ud til at være gået mod det værre vej.
En ting er sikkert, vi vælger selv.
Men det kræver en grad af bevidsthed for at ændre sit liv. At kunne forstå, at du selv har ansvaret og ikke kan eller skal skyde skylden på andre.
Skyder du skylden på andre ser du dig selv som et offer og bliver det så også. Men du kan aldrig være et offer, når du selv tager beslutningerne i dit liv.
Tager du ikke beslutninger i dit liv, vil nogle andre gøre det for dig.
Ønsker jeg at leve bevidst og forholde mig til verden og tage del i den og prøve at forandre den til det bedre, måske sammen med andre?

Hvad er mine værdier i livet?
1. Handler det først og fremmeste om at samle mest muligt her og nu: penge, hus, bil, båd mm.
2. Handler det om at passe på mennesker og jorden, hvor vi tænker langsigtet, måske flere generationer frem?
Disse 2 yderligheder sætter tingene i perspektiv

Vi har i mange år levet efter den første og alt vi ser i verden i dag, kalder på,  at vi begynder at leve efter den anden.
Så med det i baghovedet, kommer her mit bud på vores livsformål / livsopgave:

Kommunikerer visdom
Lave en fredelig revolution a la Greta Thunberg
Heale eller skabe noget smukt
Leve i harmoni og med gensidig respekt

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!